.... på vej og ankommet (fortsat)

Selv om den kære pilot gjorde sit bedste, og skød den aldrende Lufthansa blikdåse i fuld fart, indhentede vi ikke forsinkelsen fra CPH. Flypersonalet forsikrede os om, at personale ville være behjælpelig med at vi alle nåede vores forbindelsesfly i Frankfurt. Da flydørene åbnede var det som en gryde med popkorn uden låg, mine medpassagerer fløj i alle retninger. Jeg selv tog også benene på nakken. På min Lufthansa-app havde jeg kortlagt ruten til min gate. Kort sprint til elevatoren til næste etage. Men men men... elevatoren var desværre ude af drift. Så med lungerne ud af  halsen stønnede jeg mig i en laaaaaang bue op til min gate. Heldigvis holdt den flotte jumbojet og ventede :-)

Inde i flyet sad en "I not understand - type" på min plads, så jeg måtte kampsvedende og MEGET pædagogisk henvise ham til en plads i modsatte side af flyet. Lækkert vinduesplads i kæmpe maskine med indbygget skærm i sædet foran mig. Frit valg mellem nye film, tv og musik. Nice.

Det blev et par timer i selskab med genindspilningen af  "Papillion".
Den kan anbefales.  Da filmen sluttede opdagede jeg at min nabopassager, havde forvandlet sig til et spøgelse og trukket et tæppe helt op over hovedet. Jeg nøjes med trække min nye ven "nak´puen" om halsen og tæppet op til hagen, de medbragte silicone-ørepropper blev monteret - og væk var jeg.

Næste stop var Bangkok, hvor jeg havde ca 4 timer fra landing til næste afgang. Så der var tid til at kigge lidt. Der var flere af de verdensomspændende kæder repræsenteret, men lufthavnen rummer også mere eksotiske indkøbsmuligheder. Vurder selv :-)

Der blev også tid til at spise min medbragte konfekt 😄

Flyturen fra Bangkok til Auckland varede også ca 11 timer. Jeg landede kl. 12 mandag formiddag.
Udfyldte toldpapirer og skrev under på ikke at ha organisk material, mad osv. i mine tasker.
Og så kom den forventede udfordring. Min spurt i Frankfurt lufthavn havde tilsyneladende ikke inspireret bagagefolkene, hvorfor min kuffert stadig befandt sig i Frankfurt. Nå, men heldigvis havde jeg pakket lidt ekstra i håndbagagen. I ankomsthallen stor Rene min hollandske chauffør og ventede tålmodigt. I sin lille hvide bil kørte han mig til sprogskolen i Auckland.