lørdag den 29. december 2018

Milford Sound - et af højdepunkterne (torsdag)


Hjemmefra havde jeg planlagt nogle enkelte udflugtsmål
jeg ville nå hernede. Et af dem var Milford Sound, en fjord
i det sydvestlige hjørne af Sydøen. Egentlig kunne jeg selv
køre ud til bunden af fjorden, hvorfra flere selskaber både
sejler og flyver ud over fjorden. Men køreturen fra Te Anau
er ca. er små 2 timer i bjergrigt terræn - så jeg havde
besluttet at booke en bustur med guide, for at få mest muligt
ud af oplevelsen. Det var en god beslutning. Afgang ca. 7.45
med Simon som chauffør og ca. 20 andre passagerer. Simon
har tidligere arbejdet med naturgenopretning, og vidste ALT.
Samtlige bjergtinder, planter, bække, anlægsarbejder,
anekdoter, osv. og han delte gladeligt ud af sine erfaringer -
og så kørte han ualmindeligt hurtigt rundt i samtlige sving.
På vej til Milford Sound stoppede vi mange smukke steder.
Krystalblå vandløb, floder og bjergdale, alt i mens Simon
fortalte og forklarede.












Milford Sound er et meget besøgt, og da vi ankom lignede
mylderet nærmest en banegård, og jeg blev bekymret for om
den smukke naturoplevelse ville drukne i selfiestænger og
grædende børn. Det blev heldigvis ikke tilfældet. Vi boardede
en super lækker katamaran, og jeg gled hurtigt ud og
kaprede Leonardo De Caprio pladsen, uagtet vores fart gav
hård vind i kæv´tøjet - og jeg blev der hele turen for at få max
udbytte. Eller indtil jeg var blevet tilstrækkeligt gennemblødt
ved det sidste stop på fjorden, et smukt vandfald vi nærmest
sejlede ind under.














Jeg kan ikke beskrive med ord hvor storslået
en oplevelse det var, og billederne formidler det ej heller. Et
absolut højdepunkt og jeg vendte blot ryggen til skoven af
selfiestænger og andre potentielt forstyrrende elementer.  
Hjemturen bød på flere billedskønne stop med lupinmarken
som det mest farverige og gletsjeris som det glatteste ;-)







Aftenen bød på en smuk solnedgang over søen Te Anau og
Southern Alps som bagtæppe.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar